Tragtbryst.dk

Læs og spørg om tragtbryst / pectus excavatum

Spring til indhold

datter med tragtbryst

Spørg andre forældre til råds

datter med tragtbryst

Indlægaf kknj » 18. feb 2015, 19:51

Hej.

Ved ikke om denne side bliver brugt mere, synes indlæggene er af ældre karakter, men skriver alligevel.
Vores datter på 12 år har formentligt tragtbryst. Det er først rigtigt blevet synligt de sidste par år.

Brystkassen går en del ind mellem/lige under brysterne, og det nederste af hende ribben stritter meget ud. Hun har fået en bemærkninger om, at det ligner hun har 4 bryster, hvilken selvfølgelig gjorde hende ked af det.

Hun har selv sagt at hun gerne vil have det lavet, men jeg er i tvivl om, det er for tidligt.

Er der nogle forældre til piger, der vil dele deres historie med mig?

mvh Karina
kknj
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 18. feb 2015, 19:34

Re: datter med tragtbryst

Indlægaf jmn » 19. feb 2015, 22:03

Hej Karina.
Jeg er en pige på 18 år, og er netop lige blevet opereret for tragtbryst for 6 uger siden.
Din historie om din datter minder meget om min egen. Som lille havde jeg ikke noget tragtbryst man kunne se. Kan ikke huske præcis hvornår mit blev synligt, men havde det i hvert fald i 9-10 års alderen. Mit er så blevet dybere og mere synligt efter jeg kom i puberteten. De nederste af mine ribben strittede også meget ud, men er blevet pænere nu hvor brystkassen er rettet ud.
Efter hvad jeg har læst mig til er det bedst at få lavet det mens man er omkring 14-15 år.
Jeg fik lavet mit hos Hans Pilegaard fra Skejby Sygehus, som er en af de mest erfarne inden for disse operationer. Han har til dagens dato opereret over 1500 patenter med tragtbryst. Jeg er rigtig glad for mit resultat.

Håber dette var en hjælp, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Mvh. Josefine
jmn
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19. feb 2015, 21:37

Re: datter med tragtbryst

Indlægaf Julie » 7. jul 2015, 20:32

Hej Karina.

Jeg er en pige på 15 år. Jeg fik også først mit tragtbryst da jeg var 12 år. Det var egentlig mest min mor ,der havde lagt mærke til at jeg havde et "hul" på fire centimeter. Vi gik i første omgang til vores egen læge, da vi ikke havde nogen ide om havd det kunne være. Lægen henviste mig til Skejby sygehus, hun vidste ikke så meget om det, men havde også en tanke om at det var tragtbryst. Min mor og jeg tog så op til Skejby, og fik talt med Hans Pilgaard. Han fortalte at jeg kunne blive opereret, og at han ville anbefale det. I første omgang tænkte jeg, det er bare det jeg skal! (Havde ikke personligt fået nogle kommentarer på det, men kunne godt føle at folk kiggede på mig i omklædnings rummet.) Men jeg begyndte også at tænke meget på risikoen ved det. Jeg begyndte at blive rigtig bange for at jeg skulle dø under operationen. Men på den anden side ville jeg have det overstået. Så min mor ringede i 2012 op til Skejby, for at bestille en tid. Sekretæren fortalte så min mor, at de aldrig (på dette tidspunkt) havde opereret et barn på 12 år, og at der var ikke noget der hastede. Hun foreslog at vente et par år, for det skulle ikke være sådan at jeg gik og var bange for det!

I december 2014 kom det passende tidspunkt! Jeg var 14 år, og helt klar på at få operationen! Her et halvt år senere, går det rigtig godt. Jeg er super glad for at have fået det lavet, og fortryder det ikke. Min vejrtrækning er blevet forbedret, og kan mærke, at der er meget bedre plads til mine lunger! Forløbet på sygehuset, kunne ikke have været bedre. Jeg blev opereret af Hans Pilgaard, og operationen gik som den skulle.
Min mor fik lov til, at blive indlagt med mig igennem forløbet på sygehuset.
Spørg endelig igen, hvis jeg kan hjælpe med nogle svar!

Vh Julie ;)
Julie
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 31. jan 2015, 15:51


Tilbage til Forældre-til-forældre

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron