Træningsøvelser fra den sjette uge efter operationen


Cirka seks uger efter operationen kommer du til kontrol hos lægen i ambulatoriet.

Når han har konstateret, at vævene er helet, som de skal, må du igen lave alle bevægelser.

Vi anbefaler, at du opstarter øvelsesprogram A igen.

Hvordan laver du øvelserne?
- Du skal såvidt muligt begynde at lave øvelserne 3 uger før operationen
- Du skal lave øvelsesprogrammet en gang om dagen.
- Du skal gentage hver øvelse 10 gange.

Fra den tredje måned efter operationen


Du bør vente tre måneder, før du begynder med hård styrketræning, står på ski eller dyrker kontaktsport, som fx fodbold og håndbold.

Hvis du er opereret for tragtbryst, må du ikke dyrke kampsport, før den barre, du har fået sat ind, er taget ud igen (normalt efter tre år).